Sød og Praktisk
maj 22, 2008Jeg er ikke særlig vild med voksduge, fordi de altid virker så kompakte og tit bliver alt for dominerende i vores boligindretning. Men de er godt nok en praktisk foranstaltning med børn i huset og derfor har jeg da også haft en del i årenes løb.
Siden jeg fik min egen netbutik med brugskunst og gaver har jeg til gengæld ledt efter et alternativ til de tunge voksduge og nu har jeg endelig fået det hjem. En gennemsigtig voksdug med søde hvide prikker, der kan bruges direkte på bordet, så man kan se bordet igennem eller med en flot dug under. Med en dug under giver det faktisk fornemmelsen af en smuk borddækning, men altså af den mere praktiske slags, hvor dugen holder mere end et måltid. Og så er prisen meget overkommelig 59 kr/meter og du kan få den i den længde du ønsker.
