Abrikoschutney
Nogle gange kan man lave det, der lige sætter prikken over i’et med meget få ingredienser og meget lidt tid. Og hvorfor ikke benytte sig af det! Jeg kan varmt anbefale denne abrikoschutney, som du kan bruge til brød, ost, lyst kød og tapas.
Bland 25 ml. abrikoseddike med 1/2 tsk. paprika, 1 spsk. sennep og 50 g. sukker. Kog lagen godt sammen for svag varme og tilsæt 50 g. tørrede abrikoser og kog dem møre i lagen. Pas på varmen - det må endelig ikke blive branket. Blendes sammen til sidst.
Hvis du har abrikoseddike stående kan du selvfølgelig bruge det eller du kan købe det i min netbutik med brugskunst og gaver www.ramsinggaard.com.
Tags: brugskunst, gaver, livsstil, opskrifter