Archive for februar, 2008

Abrikoschutney

februar 26, 2008

Nogle gange kan man lave det, der lige sætter prikken over i’et med meget få ingredienser og meget lidt tid.  Og hvorfor ikke benytte sig af det! Jeg kan varmt anbefale denne abrikoschutney, som du kan bruge til brød, ost, lyst kød og tapas.

Bland 25 ml. abrikoseddike med 1/2 tsk. paprika, 1 spsk. sennep og 50 g. sukker. Kog lagen godt sammen for svag varme og tilsæt 50 g. tørrede abrikoser og kog dem møre i lagen. Pas på varmen - det må endelig ikke blive branket. Blendes sammen til sidst.

Hvis du har abrikoseddike stående kan du selvfølgelig bruge det eller du kan købe det i min netbutik med brugskunst og gaver www.ramsinggaard.com.

abrikoseddike.jpgabrikoseddike-brie.jpg

Vinduespudsning

februar 19, 2008

Ja, det er ikke et særligt ophidsende emne, men eftersom det jo skal gøres af og til, kan du ligeså godt få dette råd fra Idényt med på vejen, som jeg selv afprøvede i week-enden og det virker.

Brug koldt vand med en tsk.fuld opvaskemiddel og evt. 1 tsk. salmiakspiritus pr. liter vant. Skift vandet, så snart det begynder at blive beskidt.

Indsæb vinduet grundigt. Det er vigtigt at vinduet tørres hurtigt. Idényt anbefaler at bruge en skraber. Det er jeg bare ikke god til, så jeg tørrer vinduet med en ren, tør og fnugfri klud og resultatet bliver fint. Bruger du skaber skal du starte i øverste venstre hjørne, skrabe vandret mod højre, og inden du rammer vinduesrammen drejer du i håndleddet mod venstre og fortsætter. Sørg for store overlap, så vandet ikke får lov at sætte sig nogen steder. Til sidst tørrer du vindueskarmen efter med en fnugfri klud.

Se evt. hele artiklen hos Idenyt.

Nemme Påskedekorationer

februar 19, 2008

Med påsken kommer også foråret og det giver fornyet energi og lyst til at pynte op indenfor med alle de skønne blomsterløg, der findes i foråret.

Nedenfor ser du et par nemme forslag til dekorationer. Her er helt enkelt brugt vintergækker fra haven, som jeg har gravet op med løg, så de kan sættes ud igen, forskellige fade, mos, kongekroner, træuld og selvfølgelig chokolade påskeæg. Du kan bruge de fade og skåle du har eller du kan købe dem i min netbutik med brugskunst www.ramsinggaard.com. Du finder alle tingene under påskepynt i netbutikken.

emaljekop.jpgklokke.jpgkongekroner.jpgkongekroner-ca.jpghurricane.jpgsommerfugle.jpg

Lige til at spise

februar 18, 2008

Selvom der findes mange lækre netbutikker med brugskunst og alskens ting til din boligindretning, kan det nogle gange være svært at købe gaver, som du er sikker på falder i modtagerens smag.

Du kan selvfølgelig købe et gavekort, f.eks. til brugskunst, men du kan også forære noget spiseligt væk, som næsten altid falder i folks smag, og specielt, hvis det er af en lækker kvalitet, som vi desværre sjældent selv køber. F.eks. disse karameller, som ikke bare smager himmelsk, men som også er pakket smukt ind.

karameller.jpgglas-med-karameller.jpg

Oprydning

februar 6, 2008

OPRYDNING - det lyder måske ikke som det mest ophidsende gode råd, men det er faktisk ganske effektiv og med til at få i hvert tilfælde mit stressniveau ned. Jeg er ikke fanatisk oprydder og slet ikke, når vi er i gang med noget, men jeg sætter stor pris på, at der bliver ryddet op når vi er færdige. Jeg har vist efterhånden fået lært min mand det :) og arbejder stadig ufortrødent på sagen med min tvillingepiger på 6 år.

Jeg føler mig bedre tilpas, når det hele ikke ligger fremme og flyder og derfor elsker jeg også de æsker og kasser, jeg sælger i min netbutik med brugskunst, for her kan man let og elegant lægge de små dimser væk, der ellers får den mærkeligste plads.

Men jeg blev da specielt begejstret over at finde de 6 daglige gøremål hos housewife.dk. På under en halv time om dagen kan du med en simpel rutine lette den daglige oprydning betydeligt og komme hjem til et hus, der ikke straks skriger på en omgan oprydning. Og hvis du kan få overtalt resten af familien til at deltage i de 6 daglige gøremål, ja så e du nået langt. Se de 6 gøremål her.

kasse-med-4-rum-og-glas.jpgskrin-med-rundt-lag.jpg

Borddækning

februar 5, 2008

Borddækning behøver ikke at være vanvittig avanceret og fyldt med dyrt brugskunst og pynt for at vække begejstring hos dine gæster. Med smukke ornamenter og (helst) stofservietter kan du gøre meget med en minimal indsats - det gør jo ikke noget, at du er frisk, når gæsterne kommer:). Brug ornamenterne som servietringe og som pynt rundt om lysene og du har en simpel, men anderledes bordpynt.

ornamenter-som-servieting.jpgornamenter-som-servietring-detalje.jpg

Foråret står for døren

februar 4, 2008

Det er ikke kun i vores boligindretning at vi får lyst til at trække foråret inden døre med flot brugskunst, kønne urtepotter og tekstiler.

Snart kan vi slippe af med de tykke sweatre og sokker, men hvilken vintergrå og trist hud vi så slipper fri. På en af mine mange rejser til Provence har jeg fundet en fantastisk skrubbecreme, der er lavet på æteriske olier og sukker. Jeg importerer den selv og sælger den i min netbutik med brugskunst og gaver. Sukkeret sliber huden fri for de døde hudceller, der får den til at se grå og trist ud og de æteriske olier nærer og fugter huden, så den bliver babyblød og mættet med fugt. Du behøver således ikke at smøre dig ind efter du har skrubbet din hud. Duften, ja den er selvfølgelig helt fantastisk.

skrubbecreme2.jpg